Guldberg Vuggestue

Vuggestue, København

8,9/10
#15
Mikkel F.
1 bedømmelse
14.07.2014

Fantastisk, rummelig og kærlig.

Mine tvillinger har nydt livet i Guldberg det sidste halvandet års tid.

En oase, hvor der altid er tid og plads til de små og deres forældre.

Vi har altid følt os hjemme og har nydt at komme her, hvor tingene bare er i orden og nærheden har første prioritet.

Leder, pædagoger, medhjælpere, køkkenfolk, rengøringen, vikarer virker som om de faktisk nyder deres arbejde og har altid haft overskud til et smil og en snak – Det er guld værd!

De mange fælles arrangementer og de gode afleveringsmiljø, har desuden dannet gråbund for en rar og tæt omgang forældrene i mellem.

Vi vil savne jer!

2
0
Del | Svar | Rapportér
#14
Christian W.
1 bedømmelse
24.02.2014

Vores søn er netop gået ud af Guldberg efter ca. 1 år og 8 måneder. Det har været en fantastisk god tid. Vi har hver dag følt os trygge ved Guldberg og personalet, som vi har lært at kende rigtig godt gennem tiden. Det er en institution præget af stort overskud, nærvær og smil på læben. Der er mange aktiviteter for børnene, ture og fester, men det er altid med børnene i centrum, og ikke fortænkte koncepter. Der er også godt styr på børnene, og man kan altid finde ud af hvordan dagen har været, hvor lang middagsluren har været, om der er sket noget særligt, etc. Som regel behøver man ikke engang at spørge, medarbejderne kommer af sig selv og fortæller stort og småt om dagen der er gået. Det er tydeligt at det handler om noget helt andet end "børne-opbevaring", nemlig om muligheden for at give de små nogle gode første år i et trygt og støttende miljø. Det er meget sigende for personalets tilgang til børnene, at de ved vores søns afslutning sagde "tak for lån".

2
0
Del | Svar | Rapportér
#13
Sanne O.
1 bedømmelse
10.12.2013

En enestående miniverden.

Vores datter har gået i Guldberg fra hun var 11 måneder til nu, hvor hun snart fylder 3 år. Hver eneste dag i denne tid er hun og vi blevet mødt at et stabilt personale, der oprigtigt interesserer sig for hende, og gør en helhjertet indsats for at dagene i vuggestuen fyldes med tryghed, sjov og gode oplevelser.

Der er ikke masse temaer eller floromspundne koncepter. Til gengæld er der et kontinuerligt fokus på nærvær, selvhjulpenhed og udvikling.

Vi ønsker for andre små mennesker på Nørrebro, at dette lille smørhul af en vuggestue får lov at bestå, som den lille fine mini-verden den er. Vi føler os fantastisk heldige, at vores datter fik en plads i Guldberg og kan så absolut kun anbefale andre at søge om plads her.

4
0
Del | Svar | Rapportér
#12
Betina Granau Holm
1 bedømmelse
16.11.2011

Vuggestuen Guldberg er en lille hyggelig vuggestue fyldt med kærlighed og nærvær. Personalet er gode til at tage hensyn til det enkelte barns behov - børnene bliver i høj grad både set og hørt. Børnene er tit på tur og bliver inddraget i hverdagens gøremål. I det hele taget er vuggestuen god til at lave en masse sjove og varierende ting med børnene.

Vores datter har gået i vuggestuen i to år, og er nu rykket videre til børnehave. Det har været fantastisk at mærke den hjertevarme der er i Guldberg - dejligt at aflevere et barn, der bare glæder sig til at komme i vuggestue. :o) Guldberg har været med til at give hende en kanon start på institutionslivet, og vil virkelig blive savnet!

9
0
Del | Svar | Rapportér
#11
Mette Simonsen
1 bedømmelse
29.09.2011

Overskud, hensyn til det enkelte barn, varme, glæde, ømhed, udfordringer og omsorg - det er ord som jeg forbinder med Guldberg. Vi har haft vores ældste dreng i vuggestuen og håber også at vores yngste får plads der hvor interessen for dit barn ikke stopper når barnet skal videre.

6
5
Del | Svar | Rapportér
#10
Michael Rasmussen
1 bedømmelse
23.08.2011

Guldberg Vuggestue har det hele. Fred og ro og tid til børnene, personale, der tager sig kærligt af alle - også forældrene. Men samtidig er der også plads til udfoldelse. I den lille vuggestue (to stuer) prioriteres den fysiske udfoldelse lige så højt som de rolige hyggestunder. Der er rytmikstue, hvor selv en fodbold er velkommen og en dejlig legeplads med "bjerge", sandkasser, tårne og motorcykelbane. Men i toppen er personalet, som altid tog sig helt fantastisk af børnene.

6
0
Del | Svar | Rapportér
#9
Mette Clausen
1 bedømmelse
18.08.2011

Stille og rolig vuggestue, hvor der ikke er ret mange børn. Virker aldrig stressede, men havde god tid til børnene. Vi har alt i alt været meget godt tilfredse med vuggestuen.

6
5
Del | Svar | Rapportér
#8
Rosa Siri Lund
1 bedømmelse
17.08.2011

Vuggetuen Guldberg er en skøn lille vuggestue, hvor der fokuseres på selvstændighed og selvværd. Guldberg er en lille vuggestue, hvilket betyder at alle kender hinanden og at alle børn er trygge ved alle voksne. Legepladsen er ny og dejlig grøn, maden er i top og ledelse og personale er super velfungerende. Min søn Carl har gået der i to år og jeg kan VARMT anbefale Guldberg til alle.

7
0
Del | Svar | Rapportér
#7
Lotte Thomsen
1 bedømmelse
07.06.2011

Det her er en fuldstændig fantastisk vuggestue. Personalet brænder for deres arbejde og er simpelthen så dedikerede og utroligt søde ved børnene. Her hersker en stemning af ro, glæde, munterhed og stor åbenhed, forståelse, og rummelighed. Vuggestuen er lille så alle børn og alt personale kender hinanden. Alt hvad Guldberg skriver i årsplanen sker faktisk - personalet ser sig selv om børnenes advokater og ser tingene fra børneperspektiv, børnene kommer ud hver eneste dag, er på alle mulige forskellige ture hver uge i ladcyklerne og bliver glade og selvhjulpne små vuggestuemennesker der strutter af stolthed over alt det de kan. Og man kan mærke at personalet er oprigtigt glade for ens barn - og alle de andre unger - at de virkelig holder af dem. Min datter rykkede op til børnehave for snart et år siden, og hun taler stadig med begejstring om sin vuggestue og har været på besøg dernede til både hendes og personalets begejstring. Jeg kan simpelthen ikke anbefale vuggestuen nok. Den er lige det man håber og drømmer om som forælder.

7
1
Del | Svar | Rapportér
#6
Maria Esther Lemvigh
1 bedømmelse
29.10.2010
6
6
Del | Svar | Rapportér
#5
Mette Truelsen
1 bedømmelse
02.09.2010

Vuggestuen Guldberg er et fantastisk sted, at have sit barn. Det er en lille institution, med gode trygge tætte rammer, og ikke mindst med et utrolig kærligt og varmt personale og god ledelse. De er gode til at komme på ture og lave rytmik med de større børn. Flere gange om året holder de forældre+børn arrangementer. Kan varmt anbefales ;-)

17
6
Del | Svar | Rapportér
#4
Natasja Buer Toldam
1 bedømmelse
10.11.2009

Fantastisk vuggestue med nogle rigtig gode medarbejdere. De er gode til at tale med både børn og forældre og kører en god kostpolitik.

Er rigtig ked af at måtte skifte vuggestue (grundet flytning).

21
16
Del | Svar | Rapportér
#3
René Truelsen
1 bedømmelse
02.11.2009

Det er en kanon lille vuggestue, som klart kan anbefales. Vuggestuen besidder godt nok ikke de mest moderne indendørs faciliteter, men personalet er i top, og det er det, som tæller. Der er stor fokus på forskellige aktiviteter med børnene, indendørs såvel som udendørs. Og med de 2 stk 4-børns Niholaer giver det stuerne nogle muligheder for at komme lidt længere ud i nærområdet, hvilket kun gavner miljøet og oplevelserne. Derudover har vuggestuen sin egen legeplads, og der plads til at børnene sover i "udestuen", så de får masser af frisk luft.

Medarbejderne er utrolig gode med børnene, og ledelsen har været i stand til at etablere en sund økonomi.

Det største kompliment må dog stadig være, at vores datter altid glæder sig til at komme afsted i vuggestuen om morgenen.

26
13
Del | Svar | Rapportér
#2
Christianne Nielsen
1 bedømmelse
22.10.2009

Perfekt lille vuggestue med 2 stuer. Dejligt personale, gode rammer, nyrenoveret legeplads i lukket andelsboligforenings gård. Mange aktiviteter: Rytmik, teater ture og 2 store "christiania cykler" til ture.

Vi kunne ikke have ønsket os en bedre vuggestue!

27
14
Del | Svar | Rapportér
#1
Christina Ebbesen
1 bedømmelse
20.05.2009

Utroligt søde pædagoger/medhjælpere som aldrig giver mig anledning til at tro andet end at de passer godt på min søn. Den lille institution ligger i en gammel ejendom med legeplads i gården, hvilket fungerer fint. Dog kunne faciliteterne godt være mere moderne... men det vigtigste, de ansatte er fantastiske!

21
24
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Guldberg Vuggestue til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Guldberg Vuggestue det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.