Andrea Tryggvadottir

Min søn og Jeg havde glædet os til at skulle starte torsdag den 11. september i institutionen Barnets hus. Vi blev modtaget af 2 vikarer på puderummet, den stue hvor Min søn skal gå, og 9 børn. Modtaget er ikke helt ordet, fordi vi blev ikke vist rundt på institutionen og jeg syntes ikke de prøvede at komme i kontakt med Min søn, vi blev kun 1 time og det var vores første dag og jeg håbede at det ville være anderledes den anden dag i indkøringen.

Om fredagen møder vi op kl 9 som aftalt den dag var det 3 vikarer og 8 børn som vi blev mødt med. Jeg havde taget en madpakke med til Min søn, men fik nu at vide at de om fredagen får mad fra køkkenet. Min søn har gåpåmod og er interesseret i de andre børn og legetøjet på stuen, en komfur han leger med er i stykker, døren sidder skævt og kan ikke lukkes og hver gang han skubber til den falder døren på ham, han bliver frustreret og bliver vid med at prøve at lukke døren den ene af vikarerne siger til mig frem for Min søn, ”han er stædig den dreng”!... Jeg vil heller have at hun snakkede direkte til min dreng og forklarede til ham at komfuret var i stykker og den skulle repareres. Jeg følte ikke at de prøvede at komme i kontakt og stimulere børnene, min fornærmelse er at det er en ren opbevaringssted til børnene. Når klokken er lidt over 10 og børnene er blevet lidt aggressive og åbenlyst sultne, spørger jeg til om ikke de får noget mad tilbudt om formiddagen, det fik jeg at vide at det var ikke traditionen her. Jeg konkluderer at børnene har været her i institutionen og ikke fået tilbudt vand eller noget som helst i knapt 2 ½ time. Børnene er som før sagt irriterede og aggressive og til eksempel bider en dreng en anden en. omkring kl 10 30 er børnene samlet/delt op omkring 2 borde efter som det ikke er til højstole nok til børnene og heller ikke lave stole til dem alle sammen, maden kommer ind og bliver bragt op på bordet, pålæg og rugbrød. Når rugbrødskurven er åbnet er rugbrødet fuldstændig mugget til, vikaren tager de øverste skiver som er helt grønne og gør sig klar til at smøre på den næste skive som har en nogenlunde normal farve! I det øjeblik kommer en anden vikar ind på stuen og lægger mærke til de farverige brødskiver, heldigvis får hun stoppet den ene vikar i at tilbyde brødet til børnene og det hele havner i skralde spanden. De tager ind i køkkenet får at prøve at finde noget nyt brød, men børnene skriger på mad og har stadig ikke fået noget vand eller noget som helst. Jeg hælder vand i kopper til børnene og vi har ju madpakke med så den spiser Min søn og vi dele ud til de nærmeste, jeg har det så dårligt nu at jeg næsten ikke kan holde tårerne inde og jeg siger farvel og skynder mig med Min søn ud på gangen, her vil jeg ikke være tryg ved at efterlade min dreng.

Stakkels de uskyldige børn der går på den institution og stakkels personalet som ikke fortjener at arbejde under de forhold.

Institutionen barnets hus er uegnet til at tage i mod flere børn.

De har ikke personale til at passe og stimulere børnene.

Den mad børnene bliver tilbudt, hvis de får tilbudt noget, er ikke egnet til menneskeføde.