Anja Zernichov

#1
Anja Zernichov
1 bedømmelse
05.04.2011

Strandkvarterets Børnehave er efter min vurdering som forældre at finde blandt de bedste børnehaver i Danmark. Grundlaget for børnehaven bygger på respekt for alle, der er tilknyttet denne. Børnene er i centrum og den daglige ledelse skaber arbejdsmæssige vilkår for de ansatte, som gør det muligt at bibringe børnene en fantastisk hverdag med mange oplevelser ud ad huset.

Børnene oplever respekt for den enkelte og der er tradition for at opdele børnene i mindre grupper, således at nogen er på tur og andre kan fordybe sig i leg og interesser hjemme i børnehavens vante opgivelser.

I vores families tilfælde har vi gennem 3 år haft vores datter i Strandkvarterets Børnehave. Vores datter lider af en kromosomfejl og har en mindre hjerneskade. Trods det fungerer hun godt i hverdagen. Det var meget svært, at finde en børnehave, som ville optage hende på lige fod med andre normaltfungerende børn.

Vores datter har fået den bedste tid i børnehaven, som man kan ønske sig, trods de "skæve" udfordringer, som naturligt følger med et barn med særlige behov.

I dag er vores datter begyndt i specialklasse, men hun var godt rustet til sit skoleliv pga. den omsorg og forståelse, som hun mødte i børnehaven.

Jeg giver hermed mine bedste anbefalinger til Strandkvarterets Børnehave.