Ann Oliveira-Borg

En bryllupstragedie
Jeg kan desværre nikke genkendende til mange af de kommentarer, der er postet her på siden. [..]

Festen forløb uden problemer indtil ejeren besluttede sig for, at lukke festen før tid. Vi havde op til vores bryllup flere gange insisteret på at få lavet en kontrakt, men det mente ejeren ikke var nødvendigt. Vi tilbød at lave en kontrakt, som han så skrev under. Men der var hele tiden ting, vi skulle følge op på, og vi fik aldrig klare svar, men kun en meget irriteret ejer. Som kommende brudepar vil man jo helst ikke gøre værten alt for irriteret og vi forsøgte at stille vores spørgsmål så lidt irriterende som muligt - svært. Vi prøvede dog flere gange, og havde trods alt vores kontrakt.

Da klokken blev 00.30 serverede [Restaurant Allegade] natmaden, tændte lyset og skruede ned for musikken, og havde allerede på dette tidspunkt fjernet drikkevarerne tiltrods for at vi havde fri bar. Gæsterne gjorde opmærksom på dette, da de også fandt det mærkeligt. Min kæreste, som er en meget rolig jyde, gik ned for at tale med [dem], som endte med totalt at overfuse ham og mig, og sige, at [de] var skuffet over os. Jeg ved ikke hvori skuffelsen bestod, men hvis der er nogen, der har ret til at være skuffede, så er det da os, som fik ødelagt en af vores vigtigste dage. Og tænk, at man kan være sådan. På folks bryllupsdag [..]

Vi er begge ordentlige mennesker, der skulle stå at høre på, at "i Danmark går gæsterne hjem, når natmaden bliver serveret" [..]

Vores gæster tog det fint [..]. Til gengæld kan alle altid huske hvordan vores bryllupsfest sluttede! Men jeg sætter aldrig mine ben der igen.