Anne F.

#1
Anne F.
1 bedømmelse
06.04.2015

Strandkvarterets børnehave er et sted, hvor dit barn bliver mødt med omsorg, nærvær og pædagogisk ekspertise.

Vores datter startede sit børnehaveliv i en anden børnehave på Østerbro, der på ingen måder skabte trygge rammer som er nødvendige for et godt og udviklende børnehaveliv. Hver dag lukkede vi døren til børnehaven med det eneste ønske om at løbe ind og tage vores grædende datter med på arbejde. Derfor valgte vi at melde vores datter ud og vi indledte jagten på en bedre børnehave. Og det fandt vi! Vi besøgte Strandkvarterets børnehave og fik en rundvisning og indføring i de pædagogiske principper. Valget var simpelt - dette var børnehaven hvor vi med ro i sindet kunne lukke døren og tage på arbejde - velvidende at vores datter ville være i kærlige og trygge hænder.

At dette er den mest fantastiske børnehave, er der ingen tvivl om. Alt personalet er nærværende i alle situationer. Selv om morgen, når der er "run" på pga. mange afleveringer, bliver der taget sig tid til det enkelte barn, så starten på dagen bliver god. Der er planer for ugens aktiviteter samtidig med, at der er plads til børnenes egne ønsker.

Og til sidst men absolut ikke mindst så tager personalet dit barns udvikling seriøst, og som forældre bliver man jævnligt inviteret til samtaler, hvor der tales om barnets udvikling, og hvor man i fællesskab kommer frem til, hvordan man på bedste vis kan hjælpe barnet i dets udvikling.