Astrid Stender

#1
Astrid Stender
1 bedømmelse
18.04.2016

For os var det en kæmpe lettelse at vi fik plads i Vuggestuen Sundholm. Det er angstprovokerende at skulle overlade sit lille barn til fremmede, men i Sundholm har vi været trygge helt fra start.

Allerede da vi besøgte institutionen blev vi mødt af en ro og et overskud, vi ikke havde oplevet i andre instititutioner. Vi følte os øjeblikkeligt hjemme.

Det er en lille hyggelig institution med dejlige rammer, kærligt og stabilt personale og uovertruffen ledelse.

Der er et rigtig godt samarbejde på tværs af stuerne, og alle børn kender alle voksne og vice versa, hvilket giver børnene en kæmpe tryghed. Min søn elsker at komme på besøg på de andre stuer!

Personalet er gode til at opdele børnene i mindre grupper, når de har aktiviteter i gang, hvilket giver giver god ro og koncentration og hjælper til at danne venskaber.

På trods af, at vi har et barn med et stort tryghedsbehov, har vi aldrig haft problemer med at aflevere ham, da der altid har været en kærlig favn til at tage imod. I Sundholm er der altid plads til et knus!

Eneste anke er, at vi snart må forlade institutionen, da vores søn skal i børnehave. Vi kommer til at savne Sundholm!