Berit Rahmberg
Jeg har haft barn i Børnehaven Atlantis i 3 år, og har lige nu begge vores børn der. Jeg er langt fra tilfreds med børnehaven.
Ofte har man følelsen af at man afleverer børnene til sig selv når man går, og de er stadig alene når man henter dem. Børnehaven mangler børneaktiviteter og fantasi på børneniveau.
Børnene er overladt til sig selv, i leg, såvel inde som ude, og det er desværre sjældent man ser en pædagog i leg med børnene.
Der er alt for lidt initiativrige pædagoger og pædagoger der gider engagere sig i og med børnene.
Legepladsen er uoverskuelig, og i ekstrem dårlig forfatning.
Ophold på legepladsen er alt for ofte uden en voksen, og både toiletklokken, grædende børn, og børn der vil i kontakt med en voksen er blevet noget man vender det døve øre til.
Der begyndes oprydning alt for tidligt, og det sted der burde aktivere og motivere børnene er ryddet, og pakket allerede inden kl. 16 til trods for der kan være børn længe efter.
De ansatte er da søde og venlige mennesker, og de er da gode til at smile og snakke med, men til at passe, udvikle og engagere sig i børn, der er Atlantis som helhed desværre dumpet med et brag.
Der er ikke noget negativt at sige om maden her.
Og betjeningen er helt i top.
Dog er der rigtigt meget at sige om stedets atmosfære.
Der er larmende, lydt og alt for mange mennesker på lidt plads.
Men er man til at naboerne snakker med ved bordet, og privatlivet er en by en i Rusland så er stedet rigtig godt.
Stedet er fint, med gode behagelige møbler og en hyggelig atmosfære.
Vi var 4 af sted og det var ganske hyggeligt da vi får vores forret, ved hovedretten var stedet lige rendt tør for noget og erstattede det med noget andet, uden at vi var blevet informeret, og det samme ved desserten hvor de var løbet tør for vanillie is, og vi fik chokolade muffins med jordbæris. :-(
Heller ikke her var vi informeret, og de forventede ydermere vi betalte for de ubestilte retter som vi fik leveret. For de var jo løber tør for varen, det måtte vi da kunne forstå...
Det er ikke et sted vi kommer igen nogen af os!
Min yngste datter startede i Vuggestuen Ribevej da den åbnede, og vi har været så fantastisk glade for vuggestuen, for de ansatte og for legepladsen.
Der er hjerterum og husrum, og plads til hvert enkelt barn.
Man er tryg når man afleverer sit barn, og føler man afleverer til kompetente voksne.
Maden er fantastisk, den er varierende, sund og lækker.
Min datter gik på Tumlestuen, og nu er et sted sjældent så godt at der ikke er noget skidt, og det eneste vi igennem tiden var lidt kede af var at vi somme tider ikke anede hvem de voksne på stuen var når vi kom.
Det var tydeligt de kender ens barn, men det er jo altid trygt og rart med en velkendt.
Men i bund og grund er Ribevej en fantastisk institution.
Jeg har altid været vild med Cafe Luna, stemningen, betjeningen og ikke mindst maden. Men en udforskning af menukortet og en bestilling af en pasta med laks satte en stopper for dette. Laksen var skamrøget, smagte mere af makrel end af laks, og det var simpelthen uspiseligt, underrettede tjeneren herom som kom tilbage fra køkkenet med beskeden at maden var som den skulle.
Jeg undrer mig så over hvordan kokken kunne vide dette da min tallerken aldrig forlod vores bord. Så desværre absolut sidste gang jeg har sat mine ben på Cafe Luna, da det er røv surt at betale for at gå sulten hjem.
Og desserten blev da også fortæret på en anden cafe i byen.
Jeg trængte til seriøs forkælelse efter langtidssygdom og graviditet og bestilte tid hos Salon Garbo.
Søde frisører, lækre lokaler så stopper min begejstring også.
Jeg fortalte frisøren at jeg trængte til lidt forandring men at håret skulle kunne samles i elastik, hvilket var det eneste det ikke kunne.
Desuden var mit glatte hår kantet i enderne.
Et sted jeg aldrig sætter mine ben igen.