Birgit Lynge

Det er ulykkeligt og uværdigt: Når lugten af lort imødekommer dig på gangene; når beboeren har samme møgbeskidte tøj på både fredag og efterfølgende søndag; når de private skabe af personalet er blevet fyldt op med bleer; når køleskabet er beskidt og indeholder sodavand (E-ditten-og-datten) i stedet for vand, H2O (bedst til medicinerede mennesker der behøver meget væske); når skidtet i krogene er meget gammelt og rækker fra beskidte servietter til madrester; når skraldespanden er lige så beskidt udvendig som indvendig; når væggen ved sengen har bankemærker efter en ulykkelig påkaldelse efter hjælpen, der ikke kom; når eneste belysning er en kraftig elpære ned i "bolden" mens beboerens smukke lamper mangler elpærer og forlængerledninger eller rummet mangler stikdåser at forbinde dem med - og jeg kunne blive véd.

Alt dette finder jeg uværdigt, sløset, uden tanke.

Det usynlige neonskilt over centerets hoveddør med teksten: "Vi har ikke råd", det kan ikke undskylde dette her, som handler om ledelse, etik, empati, o.m.a.

Dette er uværdigt såvel over for de ansatte som over for beboerne.

Jeg blev både ked af det og vred over at finde en bekendt og, erhvervsmæssigt, tdl. leder i en sådan tilstand. Det første hun sagde til mig var: "Dette her er dødens forgård...". Og det kunne jeg både lugte, se og mærke.

Hvor dybt må vi falde i Danmark, før vi gør noget ved denne uværdige behandling af mennesker, som har brug for pleje og kærlighed - anstændighed og værdighed?

Med venlig hilsen
Birgit Lynge,
[Cand. Mag. Og Musikolog]

Tdl. samarbejdspartner med en beboer på Plejecenter Sjælsø, hvor sjælen åbenbart må sejle sin egen sø.