Birthe L.
Jeg kan nikke genkendende til både de gode og de mindre gode anmeldelser/oplevelser af stedet. Jeg har haft begge mine børn i denne vuggestue, den ældste tilbage i 2003-05 og den yngste går der nu.
Skulle jeg bedømme stedet mens mit første barn gik der, havde det været til absolut bundkarakterer. Dengang oplevede jeg en meget dårlig ledelse af stedet som såvel børn som personale og åbenbart også husets økonomi led under. I dag tegner der sig et helt andet billede. Der er også kommet ny ledelse siden da.
Mit yngste barn elsker at komme i vuggestuen. Hun føler sig tryg og glad - og det gør vi forældre også :-)
Aflevering og afhentning foregår altid på en god og positiv måde.
Den udendørs legeplads er stor og "naturagtig", hvilket vi er meget glade for, da vores barn elsker at lege ude. Stuen tager på tur hver onsdag - eks. til hareskoven eller ned og se på tog.
Jeg mærker en lyst, et stort engagement og en faglig stolthed hos personalet.
Nok har jeg haft en dårlig oplevelse af stedet 8-10 år tilbage. Men fordi min oplevelse i dag er så overvældende og entydig positiv, vælger jeg at give vuggestuen topkarakterer.
Jeg vil klart anbefale Væksthuset :-)