Birthe Stampe

#1
Birthe Stampe
1 bedømmelse
13.01.2011

Jeg er pårørende til en beboer på Kildevæld.

Kildevæld er et lille privat plejehjem med plads til omkring 60 beboere.

Min mor har boet på Kildevæld siden 2006 og jeg selv er medlem af beboer- og pårørenderådet.

Som pårørende er man altid på herrens mark når man skal vælge et plejehjem til sine kære og alle er vel mere eller mindre skeptiske overfor dem der i de sidste år skal tage var på et ældre familiemedlem og det samme var jeg.

Kildevæld har indfriet alle mine ønsker og forventninger i forhold til min skepsis og jeg kan ikke rose Kildevælds medarbejdere og ledelse nok.

De gør alle et fantastisk stykke arbejde indenfor de rammer de nu engang har.

Det der er så godt ved Kildevæld er de gode fysiske rammer og den hyggelige måde det er indrettet på og ikke mindst alle de aktiviteter der er i løbet af året.

Masser af aktiviteter hvor vi pårørende også kan deltage.

Der sker noget hele året rundt, ture ud af huset for de ældre der fysisk er i stand til at komme ud, ture i den nærliggende park i foråret og sommer månederne, musikfestival, påske, pinse og julefrokoster, Sct. Hans aften, nytårskur, brunch og meget andet.

Desuden har Kildevæld eget køkken hvor der hver dag bliver lavet dejlig mad, bagt kager og meget andet.

De har en [..] der sørger for alverdens arrangementer og aktiviteter og en særdeles aktiv ledelse der hele tiden har nye projekter igang.

I 2010 har der været fotoprojekt, og hvervning af frivillige besøgs venner, der har været projekt om livshistorier og er blevet lavet en film.

Kildevæld har også en skøn tagterasse, hvor de ældre uanset evne til at bevæge sig selv kan komme op og nyde det gode vejr.

Mange vil tænke at de fysiske rammer er lidt små og gammeldags, men for et ældre menneske er det uden den store betydning, for det er det daglige samvær og det hjælpsomme personale og ikke mindst den aktive og allersteds ledelse der giver livskvalitet og det er der på Kildevæld.

Med venlig hilsen en tilfreds pårørende.

Birthe Stampe.

Får din ældre pårørende en plads på Kildevæld, så vær glad for det.