Britt Hansen
Børnehaven Mælkebøtten er et skønt sted for børnehavebørn (og deres forældre). Selvom personalet efterhånden har været der i nogen år, "står de aldrig stille". Violstuen og Smørblomsten har forskellige måder at fungere på i hverdagen, men jeg oplever en interesse i hvert barn, ligegyldigt om det er børn fra den ene eller den anden stue. Der er planlagte aktiviteter, der går igen år efter år, men der er også nye tiltag og arrangementer. Legeplads, gymnastiksal og af og til handicapafdelingens særlige rum giver anderledes aktiviteter at tilbyde børnene. Desuden har børnehaven et samarbejde med musikskolen, som har musikalsk legestue én gang i ugen. Jeg giver børnehaven mine varmeste anbefalinger og krydser fingre for, at også mit 3. barn får plads i dette smørhul. :-) - Her er der nemlig rift om pladserne!