Camilla P.
Strandkvarterets børnehave er uden sammenligning en af de mest fantastiske børnehaver, man kan finde i København.
Børnehaven har til huse en hyggelig ældre sammenlagt lejlighed. Atmosfæren er rolig og rar – og omgivelserne bærer præg af, at tingene skal foregå på børnenes præmisser. Der er fokus på at børnene skal udvikles til at blive livsduelige børn med respekt for hinanden. For vores børns vedkommende har vi set en udvikling i interessen for at lege, lære og være sammen med andre på en hyggelig og tillidsfuld måde.
Der er synlig ledelse, og man er som forældre ikke i tvivl om, at der kæres om hvert enkelt barns udvikling, men at forældrene også forventes at samarbejde. Der lægges stor vægt på en struktureret hverdag, som indeholder fast børnemøde, rutiner og regelmæssighed.
Lad dig ikke skræmme af, at børnehaven ikke har egen legeplads eller madordning. Netop dette giver en enorm frihed til at komme ud og have en afvekslende hverdag. Der er forskellige legepladser i nærheden, men børnehaven prioriterer også at tage toget i skoven, gå på museum eller tage i teateret. Derudover er rytmik og sang en fast bestanddel af børnenes uge.
Normeringen opleves som virkelig god, og i modsætning til andre større børnehaver, er det pædagogiske personale også til stede og klar til at evaluere barnets dag, når du henter. Og hvis der er noget vigtigt, som ikke er blevet fortalt, så ringer de til dig.