Charlotte Kjær Jensen
Jeg købte en cykel hos Claus Buhl Cykler. Allerede på vej hjem fra forretningen var det helt gal. Forfælget of bagfældet var skævt, det forreste hjul var ikke skruet ordentligt fast og bagdækket var ikke monteret korrekt, så det føltes som at køre med en firkantet baghjul. Desværre havde jeg ikke til at vende om, idet jeg fyldte år og havde middagsplaner med noget familie. Dog ringede jeg til dem lige da hjem kom hjem. Til at starte med tvivlede de kraftigt på, om der var noget galt, idet han ikke kunne forstå cykelmekanikeren ikke havde opdaget sådan en fejl, fordi de altid cykler en tur for at tjekke at alt er i orden (det har jeg så senere fundet ud af, at de lyver om, ved at sidde på en bænk med en madpakke uden for butikken, og vente på at min egen cykel blev færdig, og tvivler på, at de tager en tur inde i butikken!). Enden på det blev at jeg skulle komme forbi næste dag og kunne få rettet fælge og dæk med det samme. Næste dag kommer jeg forbi. [..] viftede mig blot arrogant væk, og spurgte en medarbejder, om han ikke lige kunne lave en seddel på min cykel, så den kunne komme til reparation, selv om aftalen jo var en anden. Jeg fik lavet min cykel med det samme efter lidt snak, og han foreslog, at jeg gik ned i centeret imens. Det gjorde jeg også - meget kortvarigt. Derefter satte jeg mig på bænken udenfor og observerede. Han stillede cyklen udenfor efter ca. 20 min. Da jeg så havde fået pakket madpakke og læsestof sammen, gik jeg hen til min cykel, og cykelmekanikeren kom hen. Han forsikrede om at alt var i den skønneste orden, og han havde været ude at køre på den (det tror jeg næppe, medmindre det har været inde i butikken).
Jeg krævede en garanti for, at hvis der skulle blive noget med fælgene eller dækket, ville jeg ikke hæfte for det. Det var de stærkt imod at give mig. De mente ikke at cyklen var defekt fra starten, men blot "egnet til reparation", og forsikrede mig om, at der altid var ét eller andet med nye cykler. Efter en hård kamp fik jeg endeligt en lille lap papir med et par kragetæer, underskrevet [..], på et eller andet tilfældigt stykke papir om, at de havde rettet fælgene. Jeg tvivlede stærkt at problemerne nu var løst. [..] efter meget snak, der ikke førte nogen vegne hen, og vi blev enige om, at jeg skulle prøve at køre den hjem. Havde selvfølgeligt også kørt på den derinde, men det var svært at bedømme med alle de fugninger i klinkerne. Dagen efter opdagede jeg så at den lovpligtige ringeklokke ikke var der. Ringede ind igen, og talte med den eneste nogenlunde fornuftige medarbejder, der er. Jeg skulle komme forbi om eftermiddagen, og så ville han montere én. Ved den lejlighed bad jeg ham om at gå cyklen igennem med mig, så jeg ikke fandt flere fejl og mangler. Her konstaterede han, at styret sad skævt. Det blev også rettet.
Da det så blev weekend cyklede jeg en tur med min kæreste, der kunne se at der stadig var galt med bagdækket. Desuden skurrede bagbremsen og nogle gear skraldede. Så bestemte jeg mig for at det kunne være nok. Jeg tog hen til Claus Buhl da det blev hverdag og krævede pengene retur. Det ville de ikke give mig, idet jeg havde brugt cykler. Jeg krævede enten pengene retur eller helt ny cykel, og gjorde det meget tydeligt, at jeg ikke ville have den gamle, og eller ikke have repareret mere på den. Aftalen blev så at han ville ringe til chefen og producenten dagen efter og ringe tilbage til min efter kl 16, men at jeg skulle lade min cykel stå, fordi de skulle tage billeder og sende til producenten. Han ringede ikke dagen efter, og de tog ikke telefonen da jeg forsøgte at ringe et kvarter inden lukketid. Dagen efter ringede jeg så til dem for at minde dem på, at jeg ventede et opkald efter aftale. Reaktionen fra medarbejderen var, at jeg fik en ordentligt skideballe for at ringe, og fik af vide at jeg skulle gebærde mig, hvis jeg ville snakke med dem (og jeg har vel at mærke talt pænt til dem). Selvfølgelig havde de ikke glemt mig, men de havde ikke fundet ud af det endnu, og desuden havde de ikke tid til at bruge så lang tid på mig. Det var ikke medarbejderen, der stod for at ringe til producenten, jeg talte med. Og aftalen blev, at han ville ringe til mig senere samme dag, for der skulle han gerne vide besked. Jeg fik ikke noget opkald indenfor åbningstid. Derimod modtog jeg en sms omkring kl 17.30, hvori der stod at min cykel nu var klar til afhentning efter reparation. Jeg forsøgte forgæves at ringe op. Jeg sendte derefter en sms tilbage, hvori jeg skrev at det måtte være forkert nummer, for jeg havde hverken en cykel til reparation eller købt en ny. En time efter ringede [..] til mig, og sagde, at min cykel var klar, så nu kunne jeg komme og hente den. Hvis der nogensinde havde været noget i vejen med den, var det i orden nu, forsikrede han. Jeg har ikke set den siden. De har først mig bag lyset. Jeg vil æde min gamle hat på at de ikke har haft kontakt til producenten, eller taget billeder af min cykel, men blot har udnyttet at jeg lod min cykel stå. Jeg har nu allieret mig med et udgave af Købeloven og en kommende jurist, og skal på mandag udforme et brev til dem, og hvis ingen positiv respons, bliver det til Forbrugerklagenævnet. [..]
Til slut vil jeg understrege både medarbejdernes [..] ubehagelige tone. De er hverken til at hugge eller stikke i. God service og "kunden har altid ret" skal man på ingen måde forvente. Ej heller en undskyldning. Nærmere en ironisk, spydig kommentar.
Jeg vil aldrig anbefale den forhandler til andre, og kan se at Claus Buhl Cykler også har meget dårlige bedømmelser på andre sites.