Christina H.
Vi kan desværre ikke sige noget godt om Rudehøj!
1. Rygning var/er forbudt, for alle elever. Alligevel står der en kødrand af elever og pulser løs x flere dgl. helt åbentlyst på den nærmeste legeplads (50 m.) fra skolen, og det flyder med cigaretskod uden for skolens branddøre.
2. Man måtte medbringe scooter, spillekonsoller og store fladskærme. Hvad skal man bruge det til på en efterskole?
4. Ved sygdom var det tilladt at opholde sig på andres værelse. Hvis man var syg i to dage, blev man sendt hjem på "sygeorlov", så blev de pjæksyge pludselig raske, fik vi at vide.
5. Kom man ikke op til tiden om morgenen, fik man eftersidning om eftermiddagen, hvor man kunne sidde og spille lidt på sin PC.
6. I stedet for at orientere forældre om de problemer, der ind imellem opstår på en efterskole, blev disse ting tilsyneladende dysset ned og diskuteret bag lukkede døre. Det mener vi grundlæggende er forkert, idet det giver utryghed hos både elever og forældre. Vores erfaring (fra anden efterskole) er, at medinddragelse styrker fælleskabsfølelsen hos eleverne og øger deres ansvarlighed både i forhold til sig selv og hinanden, og giver samtidig forældrene ro i sindet.
7. Rudehøj blev et dyrt bekendtskab for vores barn, som desværre (sammen med en del andre elever) nåede at stifte bekendtskab med både cigaretter, alkohol og desværre også hash under skoleopholdet.