Christine Salomonsen

#1
Christine Salomonsen
1 bedømmelse
23.10.2009

Efter lang tid med langt hår - og ingen klipning, var jeg blevet ret træt af mit hår. Der skulle ske noget nyt! Jeg fik Gleerup anbefalet af en veninde som havde været rigtig glad for hendes klipning der. Jeg bestilte tid til en helfarvning og klipning, selvom jeg var meget i tvivl om hvilken farve jeg gerne ville have. De har tre saloner i Århus, og jeg valgte selvfølgelig at gå ind i den forkerte først ;) Men blev pænt vist videre til den rigtige :) Her var der en rigtig god stemning, og frisøren spurgte til hvad jeg ville have gjort. Da jeg var i tvivl, hentede hun farveskemaet, og viste mig tre farver hun syntes der kunne være flot - men lyttede samtidig også til hvad jeg sagde (da jeg var bange for at den ville blive for mørk). Farven endte med at være utrolig flot, og klipningen ligeså! Jeg er simpelthen så glad for den, selvom jeg i starten var lidt bange for at den var for rød (der fik jeg også en forsikring om, at hvis jeg stadig syntes den var for rød efter et par dage, kunne jeg komme tilbage og få det lavet om). Alt i alt - kanon oplevelse! Det kan godt være jeg kom af med 950 (- 12 % studierabat :)), men det var alle pengene værd!