Dan Stig Johansen
Vi kom til Horsens for at spise på en tilfældig restaurant. Fandt Restaurant no. 4 på nettet, fordi det så hyggeligt ud. Da jeg ringede fra bilen for at bestille bord, var der en venlig mand, ikke helt dansk, men meget venlig, som fortalte vi var velkomne. Og det var vi sandelig også. Masser af glade gæster, god duft da vi kom ind i restauranten, og en intim og hyggelig atmosfære. Vi fik bordet i hjørnet, og da vi havde sat os, kom tjeneren hen til os, og fortalte om restauranten, konceptet og den meget specielle kombination af marrokansk og fransk køkken. Vi blev begge så begejstrede for den fortælling vi fik, at vi fulgte de råd, som tjeneren havde. [..] Det er sjældent at møde en personlig interesse fra en tjener, der serverer så god mad. Normalt er tjeneren på en top-restaurant en smule afstandstagende, men her følte man, at man var blevet et nyt medlem af familien. Men ikke nok med at det menneskelige var i orden, men maden var af top-kvalitet. I en restaurant, med forskellige stole ved hvert bord, forskellige slags vin-glas og tallerkner ved hver ret, var det ligesom at komme til en rigtig god jazz koncert, hvor nyt og gammelt bliver præsenteret i en skøn harmoni. Vi kan kun sige, at det er bestemt ikke sidste gang vi har været her. Hvad mon han finder på til næste gang? Vi kan næsten ikke vente...