Daniel Brøns
Vipperød Skole har et meget godt omdømme. Den ligger i en engageret pendlerlandsby uden belastede områder og har derfor et godt udgangspunkt for en rolig undervisning, hvilket har tiltrukket mange dygtige lærere med ambitioner. En stor fordel er, at skolen er den eneste i selve Vipperød, så hele byen samles omkring, at skolen skal fungere godt som et socialt omgangspunkt. En anden stor fordel er, at skolen ligger lige ved hallen, hvor eleverne typisk går til fodbold, håndbold, gymnastik, badminton og andet lige efter skole. Fagligt ligger skolen i den høje ende i Holbæk Kommune - også ift. karaktergennemsnittet i kommunen. Elever, der ønsker en anden skole cykler typisk til Ågerup Skole (2 km) eller tager bussen, som går på de tidspunkter, hvor eleverne typisk skal til eller fra skole.