Deborah Christensen

#1
Deborah Christensen
1 bedømmelse
09.03.2007

Jeg kan kun anbefale Panumhaven til andre! Og det med de bedste plusord jeg kender!

Min søn kommer fra et forfærdeligt forløb hos forskellige dagplejere, så det har været en lettelse for os endelig at få flyttet ham til en vuggestue. Vi var bange for at det hele ville starte forfra med gråd fra morgen til aften, men personalet i Panumhaven har været intet mindre end suveræne. Pædagoger og medhjælpere er over en kam alle meget venlige og servicemindede.

De har en pæn normering, god tid og er frem for alt glade for børnene! Yderligere tager de sig tid til, at også forældrene får en god indkøring. Vi er velkomne til at ringe senere hvis guldklumpen græd ved aflevering for at sikre, at h*n nu ikke græder mere, vi er ligeledes velkomne til at tilbringe tid sammen med vores barn i institutionen osv. osv.

Yderligere har Panumhaven mange aktiviteter, der inddrager forældrene udover den daglige pasning. Eksempelvis kan nævnes et stort filmprojekt omhandlende pædagogiske spilleregler.

Et af de bedste fortrin Panumhaven har, er, at de tager hensyn til børnene. Det er ikke kæft, trit og retning pr. klokkeslag som man kender det fra andre institutioner. Er et barn træt bliver det lagt til at sove, er det sultent får det lidt at spise, også selvom det er uden for de faste spisetider etc.

De er ligeledes gode til at tage selv de helt små med ud på gåture mv.

Eneste ulempe jeg kan se er, at Panumhaven er en virksomhedsinstitution for børn af studerende og ansatte ved Panum. Så længe normeringen ikke er opfyldt med Panumbørn, er der dog plads til "alm. Nørrebro-børn".

Jeg kan kun anbefale forældre der leder efter institution til deres barn, at besøge Panumhaven og få bekræftet ovenstående ved selvsyn.

Jeg ville umiddelbart sige, at de nøgleord der er i fokus i Panumhaven er: Omsorg, tryghed, venlighed og ikke mindst god tid.

Min bedste anbefaling går til Panumhaven!

NB! Panumhaven er i øvrigt en integreret institution.