Dorte Jørgensen

#1
Dorte Jørgensen
1 bedømmelse
30.04.2008

Nyelandsgården opleves meget forskelligt alt efter, hvilken stue ens børn går på.

Jeg har været vældig tilfreds med begge mine børns ophold i samme vuggestue, men min søns tre år i børnehaven har jeg det til gengæld noget blandet med. Udadtil giver institutionen indtryk af at benytte former for visualisering og beskrivelse af børnenes dagligdag og aktiviteter via logbog og børnenes mappe. Logbogen er stort set aldrig blevet benyttet og min søn fik den sidste dag i børnehaven en mappe med hjem uden indhold overhovedet fra børnehavetiden - uden fotos, billeder, skolegruppemappe...o.lign.

Der er lavet meget få aktiviteter, hvor forældrene har været klar over, hvad der foregik og turene ud af huset har været begrænsede. Jeg har tit fået at vide, at det er mangel på tid. Omvendt har jeg så ikke kunnet se, hvad tiden ellers blev brugt til, og jeg er af den opfattelse, at hvad der minimum lægges op til benyttes i en institution skal benyttes - af hensyn til de forventninger, man får som forældre, når man læser hjemmeside bl.a. Læreplaner står således ikke mål med praksis, og i sidste ende går det ud over nogle børn, som har krav på engagement fra ledelse/personaleside og krav på en ordentlig afsked.

Min dreng har været glad for personalet, men han har selvfølgelig ingen idé om, hvad børnehavelivet ellers kunne bestå af.

Min karakter bliver således et gennemsnit ud fra - 8 til vuggestue, 2 til børnehave.