Dorte Just

Min mand og jeg har haft 3 børn i den børnehave, fra 2000 til 2009, kun med en pause fra sommeren 2003 til sommeren 2004. Det 1. barn havde en god tid, nr. 2 havde det helt forfærdeligt, nr. 3 havde en nogenlunde børnehave tid.

Du, I, andre undrer jer sikkert over hvorfor nr. 3 startede, når nr. 2 havde det så forfærdeligt, men skaden blev først opdaget efter nr. 3 var startet, og man tror jo det er løgn, at voksne mennesker, der kalder sig selv pædagoger kan behandle et barn på denne måde. Inden realiteterne går op for én, så er skaden desværre sket.

- Det starter med at jeg bliver ringet op af lederen, der har travlt med at forklare, hvad der er sket da min søns (nr. 2) papbedstefar er kommet for at hente ham i børnehaven, det er lidt forvirrende for mig, men jeg kan forstå at de har haft svært ved at finde min søn, de har dog hele hele tiden vidst, at han var i børnehaven. Da min søn og papbedstefar kommer hjem er det dog en helt anden historie jeg høre. En pædagog fortæller papbedstefaderen at min søn er hentet, heldigvis står vores bedstefar "fast" da han er helt sikker på at han skal hente. Han må selv lede i lang tid uden resultat, da pædagogerne kan se han ikke vil gå begynder de også at lede og efter nogen tid finder man min søn sovende udenfor - det er efterår - han sover oppe på en udendørstrappeafsats.

- Efter Nytår er han igen ikke at finde, det er mig selv der henter, det er eftermiddag og mørkt udenfor, alle børn er inde, bortset fra min søn, ingen vil hjælpe med at lede udenfor, for som der bliver sagt alle er taget ind, jeg finder dog min søn sovende udenfor i vinterkulde med hovdet nedad i sandkassen.

- Min søn begyndte at klage over drillerier, jeg henvendte mig til souschefen, som fortalte mig, at jeg jo også gik for meget op i den slags!?

I en efterfølgende konfrontation med souschefen, får jeg at vide at min søn er virkelig besværlig, jeg spørger hvorfor man ikke har indkaldt til samtale, hvis der er problemer, det har man ikke resourcer til.

Denne sætning - det har vi ikke resourcer til - er gentagende hver gang jeg forslår nye tiltag eller ændringer for at skabe et om muligt bedre børnehavemiljø. Alle henvendelser bliver taget som personligt angreb/kritik og jeg bliver mødt med kulde. Det værste er at mit barn får lov til at "sejle i sin egen sø" og kæmpe sine egne kampe, da jeg som forælder er kritisk.

- Min søn hopper over plankeværket og ud af børnehavens område, souschefen ringer efter os. Jeg bliver stik tosset over det mangelfulde opsyn med børnene, og hvad der kunne være sket, jeg får sagt en masse ting, hvad jeg tænker, mener og føler, senere undskylder jeg over for den pågældende pædagog - ikke over hvad der er blevet sagt, men over måden det blev sagt på.

- Efterfølgende tager drillerierne til over for min søn, der er ingen hjælp at hente hos pædagoerne, og snart bliver drillerierne også fysiske, min søn bliver spyttet og slået på.

Det sidste år er han stort set ikke i børnehaven, vi som forældre holder ham hjemme og han bestemmer selv hvad dage, han vil i børnehave.

Psysisk har han lidt skade. Det tog os 2 år at få en nogenlunde glad og velfungerende dreng tilbage, via hjem/skole og psykolog hjælp. Han er stadig mærket og vil nok være det længe endnu.

Nogle vil nok mene at dette er noget der er sket for længe siden, tingene ændrer sig osv, osv men så vidt jeg er bekendt, er det den samme leder og souschef der er at finde i børnehaven, nu som dengang. Min holdning er at man satser sit barns helbred ved at indmelde sit barn i den børnehave. Er dit barn normal begavet, så er der ikke plads til forskellighed, der er kun plads til artige børn der ikke stiller for mange spørgsmål og som ikke kræver for meget arbejde.