Dorthe Godkin

#2
Dorthe Godkin
2 bedømmelser
08.10.2012

Vi har lige valgt, at vores to yngste piger, skal starte i udflytterbørnehaven i Ellinge Strand. Det skete efter nøje overvejelser, da de allerede var indkørt i en meget velfungerende stue i UKB, som ligger i vores nær område. Dette var en svær beslutning. Men hvorfor gjorde vi det?

Pigerne har tre storebrødre, som allesammen har gået i Ellinge Strand i et samlet periode på 8 år. Én af de vigtigste faktorer, som ligger bag vores beslutning til at sende alle vores 5 børn i udflytterbørnehave, er at den kan tilbyde langt bedre fysiske rammer end en traditionel bybørnehave. De har en kæmpe, indhegnet naturgrund som legeplads med klatretræer, buske, bakker, gemmesteder, stier, bålplads, fjordudsigt, og nemt adgang til strand og ture i lokal området sammen med pædagogerne. Disse rammer kan vi ikke tilbyde vores børn i København.

På de mange forældredage, vi deltog i, var vi på rundvisning med drengene, for at se deres nyeste huler, ynglings klatretræer, og gemmesteder. Man kunne virkelig mærke, hvor glade drengene var for området. Vi glæder os endnu engang til at opleve dette med pigerne.

Ikke nok med de gode udendørs faciliteter, har de også rummelige indendørs faciliteter, hvor der er god plads til leg og kreative aktiviteter.

Pædagogiske aktiviteter er der lige så mange af, som i en traditionel børnehave, men de er ofte inspireret af årstiderne og naturen. Den store naturgrund giver børnene mulighed for uforstyrret leg, deres lege er inspireret af årstiderne og der er ligeledes færre konflikter blandt børnene p.gr.a den meget udendørs plads.Vores oplevelse er, at vores drenge blev mere opmærksom på naturen og dens muligheder.

Hvert år bliver der afholdt nogle aktiviteter, som er blevet til traditioner, som gentages hvert år. Det giver børnene en forventningens glæde. Vi har talt meget om disse traditioner ved spisebordet, da drengene gik i udflytterbørnehaven, og drengene er nu begyndt at snakke med pigerne om disse traditioner.

Mange betragter busturen, som en ulempe, men det har vi aldrig gjort. Vi har faktisk set det som en fordel. På busturen derop, sidder børnene og hygger sig med deres siddekammerat, synger sange, og får historier af pædagogerne. Når de så er ankommet til Ellinge Strand, kan børnene starter dagen sammen, dvs alle venner er der og deres leg starter samtidig.

Efter alt den friske luft, de har fået i løbet af dagen, er det tid til at slappe af i bussen. Vi mener, at alle har brug for en pause eller lur i løbet af dagen og det får de på hjemvejen, hvor de lytter til rolig musik. Vi fik nogle friske drenge og nu piger hjem hver dag, så vi kunne/kan få nogle gode timer sammen inden sengetid uden al for meget ’ulvetime’.

Til sidst kan det nævnes, at der er også nogle praktiske ting ved at sende vores børn til Ellinge Strand, som vi sætte stor pris på. Afleveringen af vores børn er nem. Vi tager dem op til bussen, kysser og vinker farvel. Når de skal hentes igen kl. 16, skal vi bare stå ved busdøren, modtager vores friske børn og går hjem igen.

Dorthe & Brian

#1
Dorthe Godkin
2 bedømmelser
26.11.2008

Mads har udført et fantastisk stykke arbejde i høj kvalitet på vores udestue. Vi var så tilfreds, at vi har fået ham til at lave yderligere arbejde ned i vores kælder, som vi også er rigtig tilfreds med.

Vi kan kun anbefale Mads.