Elin S.

#1
Elin S.
1 bedømmelse
27.04.2015

Som forælder til to børn i Holmens kan jeg kun anbefale børnehaven til andre forældre der holder af natur og jordnære værdier.

Holmens er en udflytterbørnehave og bussen kører op til børnehavehuset der ligger i det skønneste naturområde tæt på Buresø. Der er fokus på naturen, fællesskabet og oplevelser i børnehøjde. Børnehaven har en anerkendende filosofi og pædagoger der brænder for børnehavelivet, der er stort set ingen udskiftning! Jeg tror på at der kommer nogle robuste børn med masser af initiativ ud af Holmens, her får de lov at prøve krafter med både natur og hinanden og der er en flok kærlige og meget dedikerede voksne til at hjælpe dem på vej :).

Rent praktisk er vi blevet glade for udflyttermodellen som passer godt til vores "kontortider" hvor børnene er afsted mellem 8 og 16. Selv om det kan virke sent at hente kl. 16 når bussen kommer, er det en gave at ungerne kommer ud af bussen med flyverdragten på - klare til at drage videre til en eftermiddag med familien. I de to barsler jeg har haft sideløbende, har jeg valgt at give børnehave-barnet en fridag om ugen, i stedet for at hente tidligt. Det gav på sin vis også en ro at vide, at der ikke var mulighed for at hente tidligere de andre dage.

Et sidste plus er de arrangementer børnehaven holder fast i, dels sommerkolonien som er guld værd og dels forældrearrangementerne med forældreovernatning og juleudflugt.