Else Marie Masanneck

Vojens

#1
Else Marie Masanneck
1 bedømmelse
16.01.2011

Jeg vil hermed give min bedømmelse af Bregnbjergskolen på grundlag af egne oplevelser af skolens behandling af mit barnebarn, der efterhånden er på vej til en depression. Visse lærere er ikke i stand til at håndtere de større elever på en pædagogisk korrekt facon, hverken i undervisning eller tale og behandling. Eleverne skal selvfølgelig opføre sig ordentligt, men en lærer skal være en person, der gerne skulle være et godt eksempel for eleverne ved ikke at føre uhøvisk tale til eleverne eller på nogen måde anstifte til mobning. Har en elev gjort eller udvist en fejl i opførsel, skal dette rettes, men ikke bortvises gang på gang fra undervisningen blot for at have været til stede, når andre har overtrådt skolens regler. Unge mennesker skulle gerne have en chance til et godt langt liv på arbejdsmarkedet ved en ordentlig retfærdig og lærerig skolegang. En dårlig lærer, der ikke egner sig til at undervise teenagere eller sætte sig i respekt på rette vis, kan skade en elev for livet. Hvis en institution bliver ledet forkert, skulle der måske kigges nærmere på, hvordan dette kunne ændres, så der undgås yderligere fejl og tab i det i forvejen økonomisk trængte kommunale system. Jeg synes, det er godt, at der bliver ført rygepolitik. Der burde så heller ikke blive røget af hverken elever eller lærere på skoleområdet. Stedet i sig selv har jo gode faciliteter, som gerne skulle videreføres til næste generation.