Emil Juul Jacobsen

#1
Emil Juul Jacobsen
1 bedømmelse
02.05.2009

Vi var efter en tur i parken fundet her hen for at få aftensmad. Vi bestilte oksesteak med hhv. pebersauce, champignonsauce og rødvinssauce samt to salater. Da vi efter flere betjeninger havde fået forklaret hvad vi ønskede kom drikkevarerne hvoraf colaen var fra ½l flaske og lettere varm samt et glas var beskidt. Efter lidt tid kom kødretterne hvoraf steaken var lettere smagløs og blot 2-3 mm tyk. Rødvinssaucen var desuden grå og ganske uspiselig. Pebersaucen havde samme farve men ingen spor af peber. Vi fortalte den kvindelige tjener om den uappetitlige rødvinssauce og sendte den tilbage da den simpelthen var for dårlig. Da de andre steaks var spist gik vi op til baren og fortalte at vi ikke ville vente på salaterne da det simpelthen havde taget for lang tid. Nu lukkede personalet imidlertid helt af, låste døren og forklarede at de ikke ville lade os gå før vi havde betalt for de to salater som vi endnu ikke havde fået. Samtidig fortalte de os at de havde ringet efter politiet og pigerne som havde bestilt salat følte sig nu pressede til at betale for salaterne og betalte for dem. Samtidig krævede personalet hendes ID og skrev den personlige information herfra ned. Vi krævede sedlen tilbage men de skrev den bare af og gav os den gamle. Samtidig var døren blevet åbnet og vi kontaktede selv politiet som forsikrede os om at de ikke kunne udnytte dette og vi ikke behøvede at bekymre os.

Alt i alt var det en forfærdelig oplevelse, og vi ønsker ikke andre skal bruge deres tid, penge og gode humør på det forfærdelige sted.