Emilie G.
#1
22.04.2024
Verdens bedste vuggestue, der gennem mange år har arbejdet kontinuerligt for at opnå det unikke og kærlige børnesyn der helt tydeligt og nærværende løber gennem pædagoger, medhjælpere og ledelsen. Strukturen er gennemtænkt og intet er tilfældigt - alt er nøje tilpasset til altid at være for børnenes bedste, om det er yoga-forløb, rytmik med ekstern underviser eller tur ud af huset, så er det altid børnenes udvikling og trivsel der er vigtigst, tilrettelagt i en kærlig, omsorgsfuld og spændende hverdag. Vores søn elsker sin vuggestue og det gør hans forældre også. Vi er dybt taknemlige for, at det netop er her han går.