Erik A.
Kort version:
Er du rask, kan du vel godt benytte Lægerne i Hjallerup. Er du derimod syg, bør du finde lægehjælp et andet sted.
Den lange version:
Det er uhyre vanskeligt at vurdere den lægefaglige indsats af lægerne i Hjallerup, da man støder på en stor forhindring når man vil i kontakt med eller i dialog med en autentisk læge i lægehuset.
Lægehuset har en udfordring, som bliver et problem for den patient der forsøger at komme i kontakt med en lægefaglig person, f.eks pr telefon. Man bliver nærmest mødt af ”Den Spanske Inkvisition” i form af en usædvanlig negativ, vrangvillig, uimødekommende sekretær, hvis fornemste opgave tilsyneladende er at hindre en potentiel patient i at komme i kontakt eller dialog med en læge, argumenteret med ”pseudo-lægefaglige” beslutninger.