Erik Bornhøft
Ringe mad og vin - ubehøvlet betjening.
Jeg forsøger altid at opleve nye og spændende steder. Så på min fødselsdag inviterede jeg på en tre retters menu med Superior vinmenu på Wining&Dining. Naturligvis havde jeg reserveret bord til os fire på stedets hjemmeside, som hurtigt bekræftede vor reservation. Alt skulle derfor være i skønneste order til en god aften.
Stor var min bestyrtelse, derfor da vi blev modtaget med beskeden om at vi ikke kunne få et bord på trods af min bekræftede bordreservation, da vi jo som tjeneren hvast sagde kunne se at alt var optaget. Det tog jeg nu ikke for gode varer og efter meget mas og en halv times ventetid fik restauranten stablet to små umage borde med plads til fire personer på benene.
Forretten, en letrøget sværfisk var tør og oversaltet og den tilhørende Chardonnay var som sådan ukendeligt sminket med en parfumeret bouquet. Hoveretten, en oksetriploin, smagte "fisket" og baroloen dertil var tynd. På vor klage over dette blev vi brutalt overøst med skældsord, hvorfor vi forlod stedet uden at forsøge os med deserten. En både dyr og dårlig erfaring, når man tager i betragtning at vi kun fik en halvringe forret at spise og et par glas ringe vin. Som sådan står aftenes oplevelser i skærende kontrast til restaurantens egen hjemmeside om "3 retters gourmetmenu lavet af kokke med erfaring fra Michelinrestauranter fra forskelige dele af verden. Jeg nægter at tro at kokkene på denne aften nogensinde skulle have været bare i nærheden af en Micheling stjerne. Det er nok snarere som syd på, hvor man af og til kan finde hoteller med hjemmelavede kopier af Micheling sternerne.