Erika Pedersen
Lørdag i påsken skulle familien på 4 pers. hygge i Fields, med brunch. ALDRIG nogensinde har vi fået så mega dårlig brunch - det var dårligt tilberedt, gammelt og mega uspiseligt. Dyr er deres brunch så også, 145,- gange 4 pers. og ingen var glade - de burde stramme mega op eller bare lukke butikken!
Kære Erika,
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak fordi du har skrevet til os om din oplevelse på vores cafe Fields. Kun på den måde, kan vi lære af vores fejl. Dernæst skal jeg være den første til at beklage den oplevelse, som du beskriver. Den ligger så langt fra, hvad vi i Kong Kaffe definerer som høj produktkvalitet og excellent kundeservice og betjening, der kan give jer en cafeoplevelse, der til fulde lever op til jeres forventninger. Og gerne lidt til. På baggrund af din henvendelse har vi således allerede taget initiativer til at sikre, at lignende situationer undgås fremover. Jeg kan jo ikke lave jeres oplevelse om, men jeg vil alligevel gerne have lov at invitere dig og de/de personer, som var med dig, på et måltid mad med tilhørende drikkevarer på vores regning. Jeg vil derfor gerne bede dig om at skrive til mig på mti@kongkaffe.dk og oplyse hvor mange personer I var. Jeg vil derefter sende dig en mail, som jeg vil bede dig om at vise og aflevere i baren, når I forhåbentlig snart besøger os igen. Du kan selv vælge om I vil besøge os i Fields eller en af vores andre steder. Jeg håber, du vil lade os prøve at vise, at jeres oplevelse i Fields var en svipser. Jeg ser frem til at høre fra dig.