Frederikke J.

Min mor døde pludseligt, 57 år gammel. Vi fik hende obduceret, da det var vigtigt for os at vide, hvad der var sket. Svaret skulle indhentes hos hendes egen læge [..] sagde patologen. Da jeg ringede, bed han mig af i hver sætning, var uforstående over for, hvad jeg ville og ville ikke hjælpe. Han kondolerede ikke engang. Min mor sagde, at [..], men nåede ikke at skifte læge. Jeg ringede til min læge og bad om råd. Hun ordnede det hele for os meget hurtigt og vi var til en god samtale, da foreløbig rapport var færdig. Den endelige rapport skulle vi indhente hos [Lægerne i Sjællandsgade] og bede ham videresende til hende. Jeg ringede til sekretæren, som var meget sur og afviste at gøre noget. Jeg bad hende igen videresende obduktionsrapporten. Hun svarede: "Sådan noget holder vi altså ikke øje med". Det er svært at stå som efterladt og ikke kunne få en obduktionsrapport, fordi lægen ikke gider passe sit arbejde. Jeg synes heller ikke, det er betryggende, at en læge er ligeglad med prøver fra et hospital. Glad for, han ikke er min læge. Ked af, at han var vores mors.