Gro F.
Jeg oplever gang på gang uacceptabel lang ventetid! Dette gælder både i venteværelset, hvor jeg altid mindst venter en halv time og ofte over en time før det er min tur. Jeg har siddet der med min søn på 1 år, hvor vi har ventet 1 1/2 time.
Det har i urimelig lang tid (mindst et års tid) ikke været muligt at ringe til lægen personligt. Dette er nu blevet ændret, men situationen er om muligt værre end før. Jeg har forsøgt over 30 gange at ringe op, fra forskellige telefoner for at sikre mig at det ikke var telefonen den var gal med, men jeg er hver gang blevet smidt af før jeg når igennem. "Opkaldet mislykkedes" kommer frem på displayet.
Efter urimelige 3 kvarter og over 40 opkald lykkedes det mig endelig at komme igennem til sekretæren som stiller mig videre til lægen. Her er jeg nummer 5 i køen. Efter en halv time, hvor jeg når så langt frem som til at blive nummer 2 i køen, lyder sekretærens stemme "lægens telefontid er slut - er der noget jeg kan hjælpe med?"
- Samtalen slutter af med at jeg må prøve igen i morgen.
I alt brugte jeg 1 1/2 time af min tid på IKKE at komme igennem til lægen til trods for at de nu reklamerer med at lægerne igen har telefontid.