Gunnar Isholm Simonsen

#1
Gunnar Isholm Simonsen
1 bedømmelse
02.04.2011

Onfone har dårlig kundeservice

Mit nye abonnement hos Onfone skulle virke den 1. april, men af en eller anden årsag var telefonen død.

Jeg skrev en e-mail til deres kundeservice med det samme, men telefonen var stadig død dagen efter, og jeg havde ikke fået noget svar. Derfor ringede jeg til deres kundeservice, som ikke kunne hjælpe mig, fordi det kun var deres salgsafdeling som var åben denne lørdag.

Da jeg ikke får nogen positiv respons på min henvendelse, beder jeg salgs-assistenten i telefonrøret om at få e-mail adressen hos en ansvarlig leder, hvilket jeg heller ikke kan få. Det undrer mig derfor ikke, at Onfone's service er så mangelfuld, når de ansvarlige fralægger sig ansvar, ved af frabede sig henvendelser fra deres kunder.

Jeg har nu sendt tre e-mails til Onfones kundeservice uden held, så derfor vil jeg selvfølgelig ikke blive ved med at sende til en e-mail adresse, som åbenbart ikke bliver læst.

Det er trist at få sådan et førstehånds indtryk af Onfone, da jeg havde håbet, at min købsoplevelse hos dem ville føles lige så god, som deres kampagne lægger op til.

Min telefon er stadig død, det er weekend, og det er 24 timer siden at den skulle virke. Jeg kan se inde på Onfone's "Min side", at der ligger 12 beskeder på telefonsvareren.

Siden sidst:

Jeg har nu fået at vide, at min arbejdsplads har prøvet at få fat på mig, fordi jeg skulle have en vagt i går. Den gik jeg glip af, så nu har jeg mistet løn for 16 timer. Tak Onfone!