Hanne Andersen

#1
Hanne Andersen
1 bedømmelse
26.09.2012

Min mand og jeg var nede og spise på restaurant no 4 i går aftes - det er bestemt ikke noget vi gør igen! Da vi ville bestille drikkevarer fik vi af vide at restauranten ikke solgte øl, da vi så spurgte efter sodavand, var de "desværre udsolgt" - derfor måtte vi, som normalt ikke er vindrikkere, bestille et glas hver af husets vin, da vi ikke ville sidde og drikke vand når vi nu var ude og spise.

Maden var slet ikke værd at skrive om, min mand fik, efter anbefaling af tjeneren, perlehøne til forret, - denne var meget tør og jeg fik en mikroskopisk klat tunmousse serveret på en kæmpetallerken fyldt med salatblade.

Hovedretten var braiseret okse til mand, igen efter anbefaling fra tjeneren som fortalte at den var "så lækker og mør", da den havde kogt i 6 timer - det var min mand ikke enig i, også dette kød var tørt. Jeg fik rosastegt okse, jeg opgav til sidst at prøve på at spise det, det var senet og sejt og fuldstændig umuligt at tygge. Til begge hovedretter var der en smule peberfrugter vendt på panden, tror jeg - selv om det skulle forestille 2 forskellige tilbehør til retterne ifølge menukortet.

Vi sluttede af med 2 x flamberet pandekager med vanilleis til dessert - flamberingen kan vi være meget i tvivl om de var blevet, og selve pandekagen lignede mistænkeligt meget, de billige færdiglavede man kan købe i dagligvarebutikkerne.

Yderligere var der meget koldt i restauranten og der var ikke salt og peber samt tandstikkere på bordet.

Det var alt i alt en dårlig oplevelse som vi betalte godt 500 kr. for :(