Helle J.
Vores datter har haft 3 fantastiske år i børnehaven Ragnarok. Hun har sidste dag i. Morgen, og selv om hun er meget skoleklar, er det med stort vemod, at vi skal sige farvel til empatiske, dygtige og stabile pædagoger, en skøn forældre og børnegruppe og trygge og overskuelige rammer. Ragnarok er en børnehave med skønne traditioner som den årlige sommerfest i fælledparken med børneboder, fællesspisning og ponyridning, det årlige luciaoptog, koloni med overnatning, sommerens cykelture i fælledparken, bedsteforældre hyggeeftermiddage samt et væld af aktiviteter indenfor og ude, der stimulerer børnenes fantasi, motorik, sociale evner og ikke mindst selvværdet. Vi har også været meget glade for de daglige morgenmøder, hvor børnene bliver forberedt på dagens program, viser ting for hinanden og lærer at lytte til hinanden og fortælle. Vi vil give Ragnarok de allerbedste anbefalinger. Glæd jer til en tryg og god børnehavetid.
Kh Emilie og familie