Henrik H.

Min søn har gået på skolen i skoleåret 13/14 og måtte stoppe i marts 2014. Baggrunden herfor er et bredt spektor af svigt på rigtig mange fronter. Først i september 2014, hvor skolen, efter pres, vælger at erkende, at der har været et tillidsbrud mellem forstanderpar og lærere. Et ultimatum til bestyrelsen om, enten forstanderpar eller lærere går. Lærerne måtte gå. Først i marts 2014, efter ultimatum fra Undervisningsministeriet, oplyses bestyrelsen er flygtet i løbet af skoleåret. Jeg spidser ører og pen og finder pludselig ud af så mange dårligdomme, både historisk og nu, at jeg ikke tror mine egne øjne og ører. Et luftkastel af en selvophøjet demokratisk skole, hvor demokratiet ifølge nuværende lærer/tillidsmand er sat ud af spil. Et forstanderpar, som ifølge samme, ikke kan afskediges, idet vil koste i niveauet 1,5 til 2 mio. Og det har bestyrelsen/skolen ikke råd til. Måneder med hashrygning uden konsekvenser, at kunne sove til kl. 12.00 hver dag uden konsekvenser, sygemeldinger fra/af lærere, nepotisme og inhabilitetslignende vilkår til skade for elev- og arbejdsmiljø og meget, meget mere. Og slutteligt meget personlige svigt omkring min egen søn. Listen er sørgelig og næsten uendelig lang.