Henrik Hedelund Henriksen

#1
Henrik Hedelund Henriksen
1 bedømmelse
03.07.2008

Trio Bike. Cyklen er nem at samle/klargøre selv. Når man hidtil kun har cyklet på alm. cykel skal man lige vende sig til at man cykler lidt på skrå, afhængig af vejens hældning. Finishen er sublim, og cyklen er klart et blikfang, så man må forberede sig på lidt interviews, hvor man kommer frem. Ungerne sidder godt på de velpolstrede sæder, og kan spændes godt fast med den justerbare H-sele. Ved de helt små (15 mdr.!) kan hjelmen være et lille irritationsmoment, da den ikke går fri af sæderyggen. Gearingen er OK, selv på stejle bakker, der klares siddende. Cyklens lave vægt skal man lige være opmærksom på, da for meget vægt i vognen foran, kan få den til at tippe ved let tryk på kanten. Det er selvfølgelig kun et problem i parkeret tilstand. Der er flere detaljer ved cyklen, som gør den til en fornøjelse: Hullet i bunden af kassen, så vandet kan løbe af, påstigningstrinnet, så eger ikke ødelægges. I det hele taget præger det cyklen at den er gennemtænkt, uden at det er gået ud over designet. Alt i alt en fantastisk lækker kvalitets- og trendy cykel som varmt kan anbefales.