Henrik Kappel

#1
Henrik Kappel
1 bedømmelse
21.11.2010

Efter at have boet en del år i Kbh, og nu er flyttet tilbage til Aalborg, er det befriende, at den tidligere fremherskende "3 retter og en sjasket kaffe for 99" nu er afløst af en håndfuld gode restauranter, der absolut kan måle sig med niveauet på de populære i Kbh. Must er den seneste tilkomne, og her er der kælet for detaljerne og de forstår at lave rigtig god fransk mad. Samtidigt er betjeningen helt i top med et meget professionelt og smilende personale.

Vi fik stegt fois gras + chevre chaud til forret - super godt - en god detalje at den stegte fois gras lå sammen med noget andeconfit og en syrlig sauce, som var et godt modspil til den fede fois gras.

Hovedret var dagens fisk (rødtunge) samt Ande Confit - begge meget velsmagende og lækre - fisken havde et frisk velsmagende pift af revet fennelike på toppen.

Desserten.. uhmm - de små profiterolles er efter vores mening super lækre (men vi elsker denne klassiske franske dessert) og Must's Creme Brulle er intet mindre end perfekt - (tykkelse, konsistens og sukkerbrændingen).

Vi fik enkeltglas vin til som var velargumenterede af tjeneren [..] og passede rigtigt godt til maden.

Vi havde en super hyggelig bryllupsdag med meget velsmagende og veltilberedt mad så derfor topkarakter.