Henrik Madsen
Nye ejer med "gode ben"
Jeg havde fornøjelsen at tilbringe Påsken på Danland i Hirtshals. Det var en dejlig ferie som hele familien trængte til. Vi var også oppe at spise i restauranten, mens vi var der. Der fik vi de mest fantastiske sparribs, de var så møre og lækkre at kødet nærmest faldt fra benene. Det var desværre ikke muligt, at få deres egen opskrift på deres barbecue sauce, for den var lige i skabet. Vi fik at vide at der var kommet en ny forpagter som startede op i påsken mens vi var der. Man kunne se at der var blevet gjort noget ved omgivelserne. Det var hyggeligt at komme ind i restauranten, den ene aften sad vi og fik en drink i et hyggehjørne de havde lavet med nogle gamle antikke møbler. Alt i alt en rigtig god oplevelse. Vi glæder os til at komme igen.