Hugo M.
Blikas Ålborg skulle besigtige et arbejde mhp. tilbudsgivning. Den fremmødte VVS'er kom sent en eftermiddag.
Han ankom uden værktøj, besigtigede opgaverne og anmodede mig om, at skaffe en slamsuger til afløbsbrønden i vores gård, da han mente køkkenvasken havde udløb dertil.
Han kunne ikke håndtere vores Danfoss Varmeanlæg, som han ikke havde forstand på, men han ville klare det af med Mester.
Udskiftning af fittings/rør under køkkenvasken kunne han ikke tage sig af men ville igen konferere med Mester.
Aftalen blev, at jeg skulle ringe når slamsugeren havde været der. Det var den så den følgende dag. Herefter kontaktede jeg ham pr. telefon gennem længere tid - uden at han ulejligede sig med, at ringe retur eller svare.
Jeg fik til sidst fat i ham en sen aften - dels fordi vi stadig frøs pga manglende varme - dels fordi vi gerne ville have køkkenvasken og ikke mindst opvaskemaskinen til, at få afløb.
Han var blot totalt afvisende og mente jeg skulle betale aftentakst ved mit opkald.
Det kunne vi ikke bruge til noget så vi fik tilbud fra nr. 2 VVS som klarede køkkenvask etc. på en uge. Slamsugeren var spild af penge. Køkkenvasken havde afløb til anden brønd.
Og så kommer overraskelsen - Vi fik en regning på hans besøg og for leje af en motorsplit!
Det ville jeg ikke betale - og så hiver de os i retten! For 400 kroner!