Ida S.

#1
Ida S.
1 bedømmelse
15.01.2015

Jeg har uden held ledt efter en vidundercreme, som kunne give mit ansigt noget af ungdommens glød og fasthed tilbage. Den findes bare ikke, da det er indefra skaderne skal genoprettes.

Så var det jeg blev introduceret for Skinboosters.

Det tiltalte mig, at tilføre fugt indefra og at det også er en langsigtet genopbygning der sker, giver god mening for mig.

Jeg skulle ikke forvente et synligt resultat, bare sådan med det samme. Det holdt ikke stik, resultaterne kom hurtigt.

Jeg fik ved første behandling måske 75 stik jævnt fordelt over hele ansigtet. Der var ingen blødninger, kun et enkelt lille blåt mærke.

Jeg kunne allerede efter 2 dage mærke, at min hud tog godt imod den dybe genfugtning af underhuden. Jeg kunne se og føle en fasthed, en ændring i hudens kvalitet og farve. Som dagene gik responderede huden ved at blive mere ensartet. mere blød og lækker at røre ved. De små linjer blev usynlige for øjet.

Nu har jeg fået min anden behandling, og min hud bliver bedre og bedre. Min hud er blevet tykkere. Jeg har fået en mere ensartet farve og den hud der før føltes slap har rejst sig og er udfyldt af fugt.

Tak [..] for din dejlige måde at være på. Du er imødekommende og lyttende, og oprigtig interesseret i at høre hvad mine overvejelser går på, så jeg kunne træffe min beslutning om jeg ville behandles med Skinboosters.

Glæder mig til at komme igen.