Imke T.

#1
Imke T.
1 bedømmelse
07.11.2013

Intet er vigtigere, end at kunne aflevere sine børn et trygt sted, hvor de trives hver eneste dag. Sådan er det i Kong Tumle! Vores børn glæder sig hver eneste dag til at komme i henholdsvis vuggestuen og børnehaven i Kong Tumle.

Udflytterbørnehaven Kong Tumle har lang venteliste, men er ventetiden værd! Der er bare alt: egen have til hvert barn, kæmpe sandkasse, bakker, skov, huler, hytter og bålplads - og et hyggeligt hus med plads til at spise og indendørs aktiviteter. Der er masser af ture i de omkringliggende naturområder. De voksne er engagerede, nærværende og altid positive - det tager børnene med hjem!

Det hemmelige trick udenom ventelisten til udflytterbørnehaven: Vuggestuen i Kong Tumle! Vi lod os oprindeligt skræmme af beliggenheden på 2.sal, og kigget end ikke på vuggestuen, da Frieda (nu 2 år) skulle i vuggestuen. Hun flyttede hertil i forbindelse med at storebror skiftede til udflytterbørnehaven - og hun faldt til med det samme (selvom forældrene troede hun aldrig ville komme over savnet af sin gamle vuggestue). Vuggestuen Kong Tumle er et lille sted (op til 24 børn) præget af engagement, nærhed og børnehumor! Legepladsen var den største overraskelse - et paradis til fysiske udfoldelser på tagterrassen - og den bliver brugt HVER dag (medmindre børnene er på tur). Rytmik og motorik er i centrum. Men det vigtigeste for os er at se, at der altid er tid og plads til et kram!

Vi kan kun anbefale både vuggestuen og udflytterbørnehaven!

Imke, mor til Frieda 2 år og Sebastian 4 år