Ingvar Frydkjær
Supergod børnehave. Den bedste vi har set og været i de 6 år vi har haft børn i børnehave. Christina har yderligere 12 års erfaring som pædagog- medhjælper og pædagog i snesevis af børnehaver i 3 forskellige købstæder og har ikke mødt en der er lige så god. Stemningen er god, personalet er nærværende og lyse i sindet og der er lagt vægt på leg og kreativitet i en grad vi ikke har set andre steder og muligheden for at have en rig, udbytterig dag er til stede. En dag hvor fantasien kan blomstre og hvor hvert barn bliver respekteret, for den lille person han eller hun er.
Sluttelig vil jeg nævne omgivelserne, beliggenheden og indretningen af børnehaven som er unikke. Det er lyst, venligt, fantasifuldt godt gennemtænkt. Som sagt: helt igennem supergod.