Iris C.

#1
Iris C.
1 bedømmelse
20.11.2017

Vi fik udleveret nøgler i den midlertidige reception i et stort køkkenalrum, (men receptionen bliver flyttet til smukke lokaler andetsteds snart).

Sød og venlig modtagelse og med god info.

Værelset var lille, men hyggeligt. Vi manglede et skab til tøjet. Badeværelset nyt og lækkert.

Vi gik en tur på stedet og over “kærlighedsbroen” der ligger overfor en lille hyggelig kirke, man gerne må gå ind og kigge i.

Det slog mig hvor stille her var så der er rigeligt plads til fordybelse. Ikke så spændende omgivelser, man bliver på godset og hygger.

Vi fik en kop kaffe med dejlig hjemmebagt kringle.

Kl. 16 var der rundvisning og vi var mange par der fulgte i hælene på den søde og sjove fortæller, der gjorde sit for at man skulle kende stedet.

Sikke en masse smukke renoveringer, som ejerne til stadighed arbejder på.

Smuk og hyggelig vinkælder, Riddersalen var smuk og indbydende med hvide duge og høflig betjening. Maden var dejlig og indbydende. Vi slængede os i Chesterfield arrangementerne og jeg fik den bedste Irish Coffee jeg længe har smagt.

Lidt ærgerligt dog at der ikke var tændt i pejsene (for hyggens skyld). Hellere skrue ned for radiatorerne og så få ild i pejsen.

Sengene gode at sove i og morgenmaden var så fin. Min ledsager manglede bacon, men ellers manglede der efter min mening intet.

Selv æggene var perfekt kogt.

Alt i alt positivt og vi tog afslappede hjem til Sjælland.