Isa Nyborg

#3
Isa Nyborg
3 bedømmelser
09.04.2009

Hele familien skulle have frokost og italiensk kan ungerne jo også lide, derfor valgte vi Fellini. Vi fik et bord ved en bænk med nogle meget skjoldede hynder og efter at have besøgt det meget snavsede toilet begyndte jeg at blive lidt utryg ved stedets generelle hygiejne. Da jeg anden gang bad om at få noget toiletpapir ud på toilettet fik jeg dog en rulle med i hånden!

Til gengæld var der underholdning til børnene. Sød tanke, men lidt kikset at komme med et bundt farveblyanter, der alle er knækkede.

Maden var totalt intetsigende, børnene fik en pizza uden smag, vi voksne bestilte to forskellige pastaretter som smagte fuldstændigt ubestemmeligt ens af tomat og ost og ikke så meget andet.

Ikke et sted man kommer mere end en gang.

#2
Isa Nyborg
3 bedømmelser
05.02.2007

Tagrenden er en fantastisk børnehave, der virkelig formår at skabe ro og nærvær omkring børnene. Personalet er engagerede og omsorgsfulde og meget opmærksomme på det enkelte barns trivsel. Der er plads til både stille og aktive børn. Der er hver uge skriftlig planlægning af diverse aktiviteter. Masser af kreativitet og hjertevarme.

#1
Isa Nyborg
3 bedømmelser
05.02.2007

Erfaring fra børnehaveklassen: Børnene lærer allerede nu utroligt meget. Der er virkelig fokus på læsning. Flot informationsniveau, vi får løbende skriftlig orientering om undervisningens aktuelle indhold og små historier fra hverdagen. Skolen er ikke topmoderniseret men der er rigtig god plads inde som ude.