Ivan Foberg

#1
Ivan Foberg
1 bedømmelse
30.08.2018
 

Efter at have arbejdet 2 år i Strandkvarterets Børnehave som medarbejder, kan jeg kun varmt anbefale børnehaven!

Strandkvarterets Børnehave rummer en stor kærlighed, omsorg og nærvær til børnene, mens der samtidig er en høj faglighed hvor der er fokus på en høj kvalitet. Som medarbejder bliver man altså ikke overladt til tilfældighederne. At Strandkvarterets Børnehave kan siges, at være så velfungerende, skyldes lederen. Lederen formår at være normsætter, værdiformidler og gennem sit meget omsorgsfulde, åbne og kærlige væsen, formår lederen at skabe en struktur, som kun kan beundres. Denne struktur er med til, at skabe et velfungerende arbejdsmiljø, et godt samarbejde med forældre og vigtigst af alt glade børn som trives.

Da jeg startede som medarbejder i Strandkvarterets Børnehave, havde jeg ikke de store forudsætninger for at kunne være med på et så højt fagligt niveau. Men det er netop her hvor lederen, viser sin kvaliteter. Gennem struktur, supervision, handleplaner for hvert enkelt barn, og et drive som kun kan smitte af, har jeg som medarbejder udviklet mig i en retning, som jeg ikke kunne have forestillet mig, før jeg startede.