Iver J.

#1
Iver J.
1 bedømmelse
05.10.2016

Har haft et barn i Kolibrien, og det var ikke den store succes. Der var ingen fast kontaktperson, for pædagogerne og medhjælperne var ikke inddelt i stuerne. Derfor var det sværere for barnet at knytte sig til nogen bestemte. Hver morgen når barnet blev afleveret (til forskellige pædagoger) viste pædagogerne ikke den store interesse, og man følte sig nærmest til ulempe for dem. Tænk, nu kom man her og forstyrrede dem i deres snakke. Jeg skulle selv presse på for at en ville tage barnet i skødet og give barnet en god start på dagen. Det var generelt og handlede ikke om enkeltpersoner.

Da vores barn ikke sov så længe som nogen af de andre børn blev barnet også placeret på toilettet til sin middagslur. Om det overhovedet er lovligt ved jeg faktisk ikke.

Da vi skiftede til en anden institution end Kolibrien faldt vores barn meget, meget hurtigt til og knyttede sig omgående til de 3 pædagoger på stuen. Sikke en lettelse for os.

Så jeg kan desværre ikke anbefale Kolibrien, ud over at deres fysiske rum og legeplads er udmærket.