Jacob Hvid Amstrup

#1
Jacob Hvid Amstrup
1 bedømmelse
07.11.2010

Horne Efterskole var noget af en oplevelse. Det var super lækkert at komme op på en skole, hvor man blev mødt at et lærerhold kun fyldt med entusiasme. Virkelig nogle fede lærere, der formår at stille nogle spørgsmål og give stof til eftertanke, og ikke mindst et lærerhold der udfordrer eleverne på det yderste. Spændende undervisning!

En af grundene til jeg valgte Horne, var fordi lige fra det sekund jeg trådte ind på skolen, følte jeg mig velkommen. Kan tydeligt huske allerførste gang jeg skulle besøge skolen, blev jeg blev mødt af en smilende forstander, der gav mig hånden og bød velkommen.

Det der også gør Horne et fedt sted at være, er det super hyggelige fællesområde, med sofaer, brændeovn, poolbord og gulvtæppe! Hyggeligt sted at drikke sin the, og være social med sin efterskole.

At fortælle om sine oplevelser på en efterskole, kan være noget svært. For jeg har aldrig gået på andre efterskoler end Horne, så om tingene er anderledes andre steder, ved jeg ikke (men jeg tror det ikke). Det er en fuldstændig sindssyg oplevelse at gå på efterskole. Jeg kunne aldrig nogensinde have været det foruden. Et år hvor man lærer så meget som sig selv, er helt fantastisk. Om skoleåret 09/10 det har været det bedste år i mit liv, ved jeg ikke. Men jeg ved at jeg aldrig har flyttet mig så meget personligt - og nok heller aldrig vil komme til det igen (ikke helt på samme måde ihvertfald). Det er et år, hvor der er ligeså mange opture som der er nedture - men man lærer af det hele, og jeg vil ikke have kunne have undværet det på nogen måde.