Jakob Kristensen
Der er forskel på den enkelte elevs opfattelse af indlæring, ligesom der er forskel på, hvordan man vælger at tolke det man lærer!
Min personlige erfaring med Heinrich-Nielsens køreskole er, at jeg ville have ærgret mig gul og grøn, hvis jeg havde taget kørekort et andet sted. Af de utallige fællesture jeg har kørt i årenes løb, har jeg set mange, enddog rigtig mange, som selv med flere års kørselserfaring ikke engang mestre simple færdigheder som for eksempel kontrastyring, almindeligt trafikoverblik, kontrollerede nedbremsninger ect. ect. Disse færdigheder og meget andet - er standard lærdom hos Heinrich-Nielsens køreskole. Hertil kommer de efterfølgende kørekurser som køreskolen arrangerer, hvor man bliver yderligere dygtiggjort i evnen til at håndtere motorcyklen. Køreskolen har sin egen manøvrebane, og man kan træne diverse øvelser til hudløshed. Endvidere er der undervisning på Jyllandsringen, som virkelig åbner muligheden for at lære noget nyt.
Tonen i undervisningen er direkte og uindpakket. Det har den konsekvens, at følger man ikke kørelærernes anbefalede måde at lære på, så får man det at vide - hvilket man så kan lide eller ikke. Omvendt får man også et skulderklap, hvis man viser, at man tager det, de siger, til sig. Det vigtigste er, at jeg blev god til at køre motorcykel inden jeg gik til køreprøve. Det har givet mig basis iorden - og har hjulpet mig i flere tilfælde, hvor det kunne have gået galt. Begge kørelæreres kæmpe erfaring og evne til at videreformidle budskabet har gjort mig til mc'ist med stort M. Jeg synes køreskolen og den medarbejdere fortjener ros for stor seriøsitet og engagement.
I øvrigt taler talene på dumpeprocent.dk vist deres eget sprog.