Jesper Andersen

#1
Jesper Andersen
1 bedømmelse
30.10.2012

Som forælder til 2 børn, der begge har taget turen fra vuggestue til børnehave i Sankt Markus Sogns Børnehus, er jeg mildest talt forbløffet over at læse en negativ anmeldelse! Alle har naturligvis ret til deres egen mening, men jeg kan slet ikke nikke genkendende til beskrivelsen! Mine børn har begge fået den bedste og mest trygge start på deres "institutions-tilværelse", som man overhovedet kunne ønske sig. At vuggestuen eksempelvis prioriterer fri leg, kreativitet, omsorg og tryghed højere end det nyeste legetøj og tvungen morgensamling, ser jeg kun som et plus. Uden at tage andres mening til indtægt, vil jeg dog afsluttende lige sige, at samtlige forældremøder jeg har deltaget i har været præget af stor tilfredshed blandt forældrene og stor opbakning til personalet - både i vuggestuen og i børnehaven.