Jesper Ørnsholt

#2
Jesper Ørnsholt
2 bedømmelser
30.09.2008
#1
Jesper Ørnsholt
2 bedømmelser
15.09.2008
 

Lærerstaben består af lutter ildsjæle, som brænder for deres hverv. Kærlig disciplin gør skolen til et rart og trygt sted for alle. Som forælder til 2 børn på skolen er jeg glad, for at skolen tager initiativ til at stoppe mobning, at børnene bliver trænet i at stå frem i en større forsamling, at sjov og alvor går hånd i hånd, både blandt lærer og i tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er også dejligt at kunne konstatere en solid forældreopbakning, dels til møder og samtaler med lærerne og dels til forskellige arrangementer, hvor der aldrig mangler hjælpsomme hænder eller folk, som har lyst til at påtage sig diverse råds- og udvalgsposter. Desuden er de fysiske rammer rigtig gode. Specielt vil jeg fremhæve udendørsarealerne, som i den grad lægger op til aktivitet med stort baneareal, gode gyngestativer, træer man kan klatre i og gemme sig for de voksnes overvågne blikke. Jeg er meget, meget glad for at have børn på Kildebjergskolen, og jeg beundrer lærestaben, som på trods af tiltagende topstyring fra politisk hold og endeløs forringelse af økonomien, stadig formår at holden gnisten i live. Mine varmeste anbefalinger til Kildebjergskolen i Mørkøv.