Jette Engell
Den 21. juni 2010 var vi et selskab på 9 personer som havde sat hinanden stævne til et forudbestilt bord hos Allegade 10. Vi skulle have noget godt at spise og så ellers have en god aften. Det skulle slet ikke gå som ønsket, vi var det eneste selskab indendørs, så muligheden for lidt service skulle være til stede. Der gik vel ca. en halv time inden vi kunne få lov til at bestille drikkevarer og afgive bestilling fra menukortet. Der blev bestilt stegt flæsk/persillesovs, stjerneskud, club sandwich og kalvesteg så langt så godt.
Dem af os der havde valgt fadøl, og det var de fleste, kunne konstatere at det var den mest flade øl vi nogensinde have smagt, det gjorde vi opmærksom på og fik besked om at ejeren selv havde smagt på den og den var som den skulle være, sådan - ikke noget at være utilfreds med.
Men det skulle blive værre, først blev der serveret stjerneskud til dem der have bestemt sig for det og de var næsten færdige med at spise da den stegte flæsk kom på bordet, til dem der havde ønsket det. Meget senere kom de tre club sandwich og da var vi næsten ved at forgribe os på de andres kartoffel skål, for nu var vi faktisk ret sultne. Jeg har fået club sandwich mange steder da det er en ret man ikke kan gå fejl af, men det kan man så. Den var direkte uspiselig og vi valgte at lade det stå, det samme med øllen. På det tidspunkt var der endnu ikke serveret kalvesteg til de to sidste.
Det hele endte med at vi tre med club sandwich blev smidt ud af Allegade 10 med beskeden om at vi havde været ubehagelige lige fra det tidspunkt hvor vi var ankommmet. Jeg vil gerne gøre opmærksom på at vi var i et rigtig godt humør fra starten og havde set frem til en god aften, men der blev ikke bidraget til en god oplevelse fra Allegade 10.